Millioner blev skræmt af megaskælv, men det blev lidt af en fuser – her er forklaringerne

Det påvirkede reelt intet mindre end en tredjedel af klodens overflade. Så det var umiddelbart forståeligt, at sirener hylede, mobiltelefoner bimlede, og radio og tv gik i alarmmode på store dele af vores planet, da verdens kraftigste jordskælv i over 14 år blev en kendsgerning kl. 1.24 natten til onsdag dansk tid. Men blev advarslerne overgjort, og var der grund til at opskræmme millioner af mennesker på begge sider af Stillehavet med kraftige opfordringer til at søge væk fra kyster, når stort set ingen omkom i sidste ende? Svaret er ja. Det var desværre nødvendigt. For der blev udløst ufattelige energimængder i megaskælvet med epicenter lidt øst for sydspidsen af Kamtjatka-halvøen i det østligste Rusland. Og så bør myndighederne – belært af bitre erfaringer – ikke tage chancer. Den jordiske kæmperystelse blev målt til en styrke på 8,8. Det gør den til et af de fire kraftigste jordskælv på kloden i dette århundrede, og ifølge flere kilder blev der udløst energi svarende til sprængkraften i over 14.000 Hiroshima-atombomber. Så næsten i samme øjeblik, megarystelsen var registreret af følsomme instrumenter – seismografer – gik automatiske varslinger i gang i lande og områder som Japan, Taiwan, Hawaii, New Zealand, Ecuador, USA og Canada. Den velbegrundede frygt var en stor og potentielt destruktiv såkaldt teletsunami. Det vil sige en jordskælvsudløst kæmpebølge, der med noget nær ruteflyhastighed kan rejse tværs over et helt verdenshav og skabe dyb ravage på sin vej. Det voldsomme skælv blev udløst cirka 20 kilometer under havbunden, da to kolliderende og let drivende såkaldte tektoniske plader – Stillehavspladen og Den nordamerikanske plade – gav efter for hinanden. Det fik undergrunden til at dirre i mere end tre minutter i træk, og i forbindelse med skælvet blev et havbundsområde flere gange større end Danmark efter alt at dømme løftet adskillige meter. Dermed blev hele vandsøjlen fra havbunden flere tusind meter nede i dybet og op til havoverfladen også løftet. Havoverfladen bulede simpelthen op, hvorefter vand i enorme mængder så at sige begyndte at løbe ned ad bakke – i alle retninger. En tsunami var skabt. På den nærliggende østkyst af den meget tyndt befolkede Kamtjatka-halvø løb en cirka fire meter høj tsunami ind og oversvømmede kyster, herunder havnebyen Severo-Kurilsk. Men ifølge en talsmand for Kreml omkom ingen på halvøen. Folk havde nået at søge væk. Men flere blev såret, da bygninger kollapsede under de ekstreme rystelser. Skræmte japanere I det tætbefolkede Japan længere mod syd modtog omkring 1,9 millioner mennesker besked via sirener, mobiltelefoner og medier om hastigt at søge væk fra kysterne. Her frygtede eksperter op til tre meter høje tsunamibølger, især i de nordlige og østlige dele af den langstrakte ønation. I Japan tog ingen nogen chance i erindringen om det uhyggelige megaskælv 11. marts 2011, der udløste tsunamier på op til 40 meters højde, og som skabte den dybt alvorlige Fukushima-atomkraftulykke. Næsten 20.000 mennesker omkom på japanske østkyster dengang for 14 år siden. Men i onsdagens rekordvarme Japan målte man denne gang ingen tsunamier på over 1,3 meters højde, og midt på eftermiddagen dansk tid nedgraderede landets meteorologiske agentur varslingen. En uheldig kvinde omkom dog syd for millionbyen Osaka, da hun i forbindelse med evakueringen kom til at køre ud over en skrænt i sin bil. Men så var der resten af de utallige kyster rundt om Stillehavet, der dækker omtrent en tredjedel af klodens overflade. En teletsunami kan rejse over havet med 700-800 kilometer i timen. Det indebærer, at den aktuelle tsunami i løbet af syv-otte timer kunne ramme Hawaii og USAs vestkyster og efter omkring 15 timers rejse slå ind mod kysterne af lande som Ecuador og Colombia i Sydamerika, der også var omfattet af tsunamivarslinger. Men også her så bølgen ud til at blive lidt af en fuser. Den højest registrerede tsunamibølge på det amerikanske fastland var onsdag eftermiddag på 1,1 meter. Den ramte havnebyen Crescent City i det nordligste Californien og forvoldte ingen nævneværdige skader. På de amerikanske stillehavsøer Hawaii var befolkningen stærkt opskræmt forud for tsunamien. For ligesom i Japan er man her tidligere i historien blevet overmandet af de destruktive kæmpebølger. Men i sidste ende ankom kun større skvulp, og midt på eftermiddagen nedgraderede myndigheder på øerne varslingen og oplyste, at evakuerede kunne vende tilbage til deres boliger – med en vis forsigtighed. Men hvorfor gik det trods alt ikke værre – den kolossale energiudfoldelse taget i betragtning? Fire grunde til, at tsunamien blev lidt af en fuser 1. Varslinger virker Hvis der forud for den fatale tsunami i Det Indiske Ocean anden juledag 2004 havde været et tsunami-varslingssystem for netop det havområde, ville titusinder af mennesker utvivlsomt have reddet livet. I stedet døde over 200.000. Siden 1960 har Stillehavet haft et tsunamivarslingscenter på Hawaii, og det seismisk udsatte Japan har i årtier haft uhyre effektive varslingssystemer for både jordskælv og tsunamier og har desuden brugt milliarder på at opføre kraftige og høje værn af beton ved udsatte kyster. I de senere år har mobiltelefoner og anden moderne elektronik yderligere forbedret effektiviteten kraftigt, så udsatte får advarsler i god tid. Ingen ved, hvor mange liv varslingerne sparede i denne omgang, men det drejer sig formentlig om nogle enkelte. 2. Et øde epicenter Det voldsomme jordskælv indtraf i en meget øde region af kloden. Ruslands Sakhalin-halvø nær epicentret er seks-syv gange større end Danmark, men rummer kun godt 300.000 mennesker. Fra epicentret er der næsten 1.500 kilometer til de ligeledes ret øde nordkyster af Japans nordlige hovedø Hokkaido – og over 2.000 kilometer ned til Japans store befolkningscentre omkring Tokyo. En tsunamis højde falder med afstanden, den rejser. 3. Skælvets dynamik Ingen jordskælv er ens. I de kommende uger vil seismologer og geologer gennemanalysere Sakhalin-skælvet. Det kan for eksempel vise sig, at en større del af den udløste energi ikke skabte horisontale, men vertikale bevægelser i undergrunden. Hvis det er tilfældet, blev havbunden ikke løftet voldsomt meget, hvilket kan have lagt en dæmper på tsunamihøjden. Dertil kommer, at eksperternes modelberegninger nok stadig ikke er helt fintunede og derfor kan fejlberegne tsunamihøjder. 4. Skælvets styrke Med sin styrke på 8,8 var jordskælvet overordentlig kraftigt. Men ikke lige så kraftigt som det japanske i 2011 eller skælvet i Det Indiske Ocean ud for Sumatra i 2004. De havde begge en styrke på 9,1. En forskel på blot 0,3 lyder ikke af meget, men i jordskælvenes verden har det afgørende betydning. Et skælv på 9,1 udløser nemlig næsten tre gange mere energi end et på 8,8 – og præcis 1.000 gange mere energi end et skælv på 7,1. Det er en forskel, der – koblet med afstanden til store befolkningscentre – spiller en væsentlig rolle. I den forbindelse bør man nævne det kraftigste skælv, der nogensinde er målt – Valdivia-skælvet i 1960 ud for Chile. Det havde en formidabel styrke på 9,5 og udløste en respektindgydende teletsunami. Efter en mere end 22 timer lang rejse på over 16.000 kilometer tværs over Stillehavet væltede tsunamien ind på japanske kyster, hvor den druknede omkring 140 intetanende indbyggere. Berlingskes videnskabsjournalist Lars Henrik Aagaard skrev i 2006 bogen »Når Jorden går amok« om historiens største naturkatastrofer. I 2011 var han avisens udsendte i Japan i kølvandet på det voldsomme jordskælv, der udløste tsunamier og en atomkatastrofe. https://www.berlingske.dk/videnskab/millioner-blev-skraemt-af-megaskaelv-men-det-blev-lidt-af-en-fuser-her